Der skal naturligvis være styr på tingene. Ikke kun det grafiske, men også det juridiske. Når du indgår en samarbejdsaftale med mig, isabels.dk, så gælder nedenstående handelsbetingelser. De er med til at sikre dine rettigheder som kunde og mig som grafisk designer.
Læs venligst betingelserne igennem inden samarbejdet påbegyndes. Hvis du er i tvivl om nogle formuleringer, så kontakt mig endelig på hej@isabels.dk
Formål
Disse betingelser fastlægger de specifikke vilkår, der gælder for levering af ydelser fra isabels.dk til kunder. Betingelserne kan alene fraviges ved skriftlig aftale med isabels.dk. isabels.dk forbeholder sig retten til at ændre disse betingelser uden varsel. Under løbende samt aktuelle samarbejder vil ændringer skulle varsles, så kunden er opmærksom på, at der er foretaget ændringer. Kunder, der ikke længere får udført arbejde hos isabels.dk, vil ikke få besked.
Tilbud og aftale
Tilbud fra isabels.dk er gældende i 30 dage fra tilbuddets dato. En aftale er først indgået, når isabels.dk har modtaget kundens accept. Aftaleindgåelse og accept sker skriftligt via mail. I aftaleindgåelsen fremgår betingelser og priser for det givne stykke arbejde.
Priser og betaling
Alle priser er ekskl. moms – med mindre andet er anført i tilbuddet eller aftaleindgåelsen.
isabels.dk forbeholder sig retten til at ændre timetakster og priser for fremtidige arbejdsopgaver.
isabels.dk er berettiget til betaling for ekstraarbejde, som kan tilskrives følgende:
- At det af kunden udleverede grundmateriale har været uegnet eller mangelfuldt
- At kunden ønsker ændringer efter at arbejdet er påbegyndt
- At kunden ønsker rettelser, der går ud over 2 korrekturgange
Overskrides betalingsfristen, som er oplyst på faktura/honoraropgørelse fra isabels.dk, forbeholder isabels.dk sig retten til at pålægge kunden rykkergebyrer og inkassoomkostninger. På en faktura/honoraropgørelse fra isabels.dk er der 8 dages betalingsfrist efter en opgave er afsluttet.
isabels.dk forbeholder sig retten til at modtage betaling for leveret arbejde, selvom den fulde ordre ikke er leveret til kunden. Er leveret materiale ubrugeligt, uden den resterende manglende levering, kræves ingen betaling fra kunden til isabels.dk.
A conto afregning
isabels.dk forbeholder sig retten til a conto afregning/forudbetaling af halvdelen af det aftalte honorar, hvis et projekt strækker sig over en længere periode og/eller overstiger DKK 4.000,-. Når a conto betalingen er registreret påbegyndes arbejdet. Det resterende honorar indbetales til isabels.dk, når opgaven er færddiggjort. Når restbeløbet er overført udleveres aktuelle filer/trykfiler til kunden.
Levering og forsinkelse
Hvis der er aftalt et leveringstidspunkt, vil leveringen af arbejdet finde sted på det aftalte tidspunkt, når produktet/arbejdet er færdigt. Såfremt tidsplanen overskrides væsentligt er kunden berettiget til at ophæve aftalen med isabels.dk. Væsentlig forsinkelse indtræder tidligst ved mere end 30 arbejdsdages afvigelse fra en aftalt frist. Kunden kan aldrig gøre forsinkelse gældende for produkter eller delleverancer, som allerede er blevet leveret.
Såfremt tidsplanen forrykkes grundet forhold, som isabels.dk ikke bærer ansvar for, herunder forsinkelser eller manglende levering fra underleverandører, forsinkelser hos kunden og kundens manglende medvirken, kan forsinkelser ikke medføre, at kunden tillægges misligholdelsesbeføjelser, herunder ophævelsesadgang.
Forsinkes eller forhindres levering grundet force majeure, kan isabels.dk ikke holdes ansvarlig. Skulle en begivenhed som isabels.dk ikke bærer ansvaret for bevirke, at opfyldelse af isabels.dks leveringsforpligtelser fordyres, er isabels.dk ikke forpligtet til at gennemføre aftalen.
Ejendomsforbehold
Kunden opnår først brugsretten til det leverede arbejde/produkt, når der sker fuld betaling til isabels.dk. Samtlige ydelser og produkter fra isabels.dk forbliver isabels.dk’s ejendom indtil andet er aftalt, og faktura/honorar betalt. isabels.dk forbeholder sig retten til at, efter brugsrettens overgang til kunden, at bruge fremstillet arbejde som reference i egen markedsføring.
Rettigheder
(Bemærk at nedenstående tekst blot er en gengivelse af den gældende lov om ophavsret på området for design- og kunstnerisk virksomhed).
Kunden har den fulde brugsret til alt af isabels.dk fremstillet materiale. Brugsretten giver kunden tilladelse til at anvende det leverede stykke arbejde i den af isabels.dk’s leverede form og med de eventuelle angivne retningslinjer.
Ophavsretten til leverede arbejder/produkter tilfalder altid isabels.dk medmindre andet er aftalt skriftligt. Det betyder, at leverede produkter/arbejder ikke må redigeres og omforandres gennemgribende af kunden eller dennes samarbejdspartnere uden isabels.dk’s samtykke.
Alle rettigheder til grafik, layout, tekst, billeder og video, der helt eller delvist er fremstillet af isabels.dk eller isabels.dk’s samarbejdspartnere, tilhører isabels.dk. Dette gælder også selvom materialet er fremstillet ud fra instruks fra kunden og/eller tilpasset kundens ønsker og behov.
Såfremt kunden ønsker ejerskab, ophavsret, eksklusiv licens eller andre rettigheder til materialet, kræves en særskilt skriftlig aftale med isabels.dk herom. Kunden har kun brugsret i det omfang, som fremgår direkte af parternes aftale.
Originale redigerbare filer, udarbejdet helt eller delvist af isabels.dk på kundens bestilling, tilhører som udgangspunkt isabels.dk. Udlevering af disse kan ske ved særskilt aftale herom og vil bero på en individuel vurdering ift. opgavens art og omfang.
isabels.dk opbevarer arbejdsfiler i 6 måneder efter arbejdets afslutning. Længere opbevaringstid kan aftales, dog kræves en skriftlig aftale med isabels.dk.
Ansvaret ophører hvis parterne (kunden og isabels.dk) indgår en særskilt aftale. Skitser, layout, rentegning, tekstforslag, skabeloner og lignende uanset med hvilken teknik disse er fremstillet og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører isabels.dk og må ikke uden isabels.dk’s godkendelse overlades til tredjepart.
Mangler
isabels.dk har intet ansvar for fejl, som kunden ikke skriftligt har rettet, eller påpeget. Såfremt kunden selv tilvejebringer filer, papir eller andet til leverancen, hæfter isabels.dk ikke for fejl eller mangler, der hidrører fra disse.
Viser leverancen sig at være mangelfuld, er kunden forpligtet til straks at reklamere herover.
isabels.dk er berettiget til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden for rimelig tid. Mindre afvigelser fra godkendte prøver eller aftalt specifikation berettiger ikke kunden til prisnedslag. Kunden accepterer, at der kan forekomme farveforskelle mellem det godkendte format og trykte medier, og sådanne kan aldrig udgøre en mangel.
Ansvar
Kunden er ansvarlig for lovligheden af produkternes indhold og udformning i både offentligretlig og privatretlig henseende. Det understreges, at isabels.dk ikke af egen drift tager stilling til lovligheden af markedsføringstiltag af nogen art, uanset i hvilket omfang isabels.dk har medvirket til udformningen heraf.
isabels.dk tegner og udarbejder selv alle elementer, medmindre andet er aftalt med kunden. I forbindelse med indkøb af rettigheder til grafiske elementer udefra, sikrer isabels.dk at disse frit kan benyttes af kunden.
isabels.dk har intet ansvar for og fører ikke kontrol med kundens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder.
isabels.dk har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom, som fx originaler, materialer, o.l. som ikke er isabels.dk’s, men som er overladt til denne af kunden med henblik på opbevaring, herunder opbevaring af arbejder, isabels.dk har udført. Kunden må selv sørge for forsikring af genstanden imod skade og undergang. isabels.dk er berettiget til, uden varsel, at destruere produkter i isabels.dk’s besiddelse i tilfælde af mistanke om anstødelighed, ulovligheder eller rettighedskrænkelser. isabels.dk forbeholder sig i denne forbindelse retten til at videregive oplysninger om kunden til offentlige tredjemand eller myndigheder.
Opsigelse af aftale og/eller samarbejde
Både isabels.dk og kunden forbeholdes retten til at kunne opsige en aftale, eller et samarbejde, med 7 dages varsel. Er aftalens værdi på over DKK 10.000,- bedes varsling af opsigelse ske med 14 dages varsel. Dette grundet aftalens omfang.
Opsigelse af aftale/samarbejde fra kunden:
Kunden forbeholdes retten til at kunne opsige en aftale eller et samarbejde, ud fra ovenstående beskrivelse i forhold til varslingsperiode, hvis isabels.dk ikke overholder bekræftet aftale mellem isabels.dk og kunden. Dette kan fx være forsinkelser, eller mangler i leveret materiale. Læs mere om forsinkelser og mangler, ovenfor i disse betingelser.
Kunden kan ligeledes opsige en indgået aftale, inden arbejdets start, hvis kunden skulle fortryde. Dette skal ske skriftligt 24 timer inden arbejdets start. Er der allerede, fra isabels.dk’s side, indkøbt materiale i form at skrifttyper, billeder, video, tekst eller andet, dækker kunden 100% over disse omkostninger og vil modtage regning fra isabels.dk med det fulde beløb for omkostningerne.
isabels.dk forbeholder sig retten til at modtage betaling for leveret arbejdet, selvom den fulde ordre ikke er leveret til kunden. Er leveret materiale ubrugeligt, uden den resterende manglende levering, kræves ingen betaling fra kunden til isabels.dk.
Opsigelse af aftale/samarbejde fra isabels.dk:
isabels.dk forbeholder sig retten til at opsige en aftale eller et samarbejde, hvis samarbejdet ikke fungerer eller kunden ikke overholder aftaler som betalingsfrist, aftaler, møder, leverance af materiale, etc.
Ved opsigelse af aftale leveres alt udført arbejde, samt brugsretten til det, fra isabels.dk til kunden.
Begrænset hæftelse
I tilfælde af forsinkelse, eller i tilfælde af mangler ved det leverede hæfter isabels.dk ikke for driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab, herunder tab som følge af kundens retsforhold over for tredjemand. isabels.dk kan aldrig hæfte, under nogen omstændigheder, for et større beløb end som er betalt ved arbejdets udførelse.
Underleverandører
isabels.dk er berettiget til helt eller delvist at lade arbejde udføre hos underleverandøre(r).
Lovvalg og værneting
Enhver tvist som måtte udspringe af disse betingelser eller samhandel mellem parterne i øvrigt skal afgøres efter dansk ret.