At give visuelt liv til din bog og sikre den de bedste betingelser ude i verden er min vigtigste opgave. Og hvad enten du kommer til mig som forlag, selvudgiver eller medudgiver, så tager jeg mig kærligt af dit manuskript og omslag i samarbejde med dig.
Jeg giver visuelt liv til alle slags bøger. Hos mig kan du både få sat bogen op og designet et flot og konceptuelt omslag. Skal bogen også laves som e-bog (PDF eller ePub), så klarer jeg også det. Jeg sparrer med dig omkring bogens udformning både hvad angår det visuelle, formatet, papir og tryk.
Din bog får de bedste visuelle betingelser med på vejen
Når din bog er klar til at antage sin fysiske form, er der en lang række ting, der skal tages højde for i opsætningen – både typografisk, layoutmæssigt, teknisk og kommercielt. Din bog vil blive målt og vejet ude i den store verden af blandt andet bloggere, læsere, biblioteker og boghandlere. Derfor er det vigtigt at din bog, e-bog og omslag er sat op efter alle kunstens regler inden for professionelt bogdesign.
Brug for trykt salgsmateriale, flotte 3D-mock up’s eller simpel forfatterhjemmeside?
Relevant salgsmateriale i form af tryksager kan jeg også være behjælpelig med. 3D-mock up’s kan bruges som reklame for din bog på de sociale medier og på din hjemmeside. Skal du have udformet en simpel forfatterhjemmeside, kan jeg også hjælpe dig. Læs mere længere nede på siden.
Skal vi tage en snak om dit bogprojekt? Det er gratis og helt uforpligtende.
Baseret på skønlitterær bog på ca. 250 sider
Ekskl. moms
Vær opmærksom på, at prisen her er et eksempel baseret på en skønlitterær bog på ca. 250 sider. Prisen på en bog vil altid afhænge af, hvilken type bog der er tale om, og hvor mange sider den er på. En ren tekstbog er hurtigere at sætte op end for eksempel en fagbog med diagrammer, tabeller og fodnoter eller en kogebog eller børnebog, der kræver et individuelt layout, og hvor der eventuelt også er billeder og illustrationer, som skal redigeres/optimeres til tryk.
Baseret på et omslag hvor du leverer forsidefoto eller illustration
Ekskl. moms
Vær opmærksom på, at prisen her er et eksempel baseret på et omslag, med en færdig forsideillustration eller foto, som eventuelt kun kræver lettere redigering og derefter skal layoutes med den rette typografi og komposition. Har du brug for min kreative hjerne til at udtænke og udforme en flot og konceptuel forside ud fra bogens indhold, eller skal der udarbejdes en illustration eller fotocollage, så lad os tage en snak om mulighederne. Prisen på omslaget afhænger af, hvor meget kreativt og illustrativt arbejde der er. Men jeg sparrer gerne med dig i forhold til dine ideer, helt gratis, og fortæller dig om de holder vand, visuelt som kommercielt, og kommer med mine umiddelbare input.
Du har lavet et mesterværk, og det skal hele verden jo vide. Så foruden en smuk indpakning, har din bog også brug for et blidt skub ud i rampelyset. Jeg kan hjælpe dig med de nødvendige tryksager, som du kan tage under armen og med ud til boghandlere, bogreceptioner og foredrag. Og så snart der er lavet et omslagsdesign, kan du med flotte 3D mock-up’s af din bog præsentere omverdenen for din udgivelse – også selvom manuskriptet ikke er ombrudt eller bogen trykt endnu. Bøgerne i min portfolio er 3D mock up’s.
Men din bog har også brug for online synlighed, så andre end dig og dine nærmeste ved, at bogen eksisterer. Har du endnu ikke en hjemmeside, er det en god investering i dit forfatterskab, her hjælper jeg dig også gerne på vej. Hjemmesiden bliver lavet i WordPress i et multifunktionelt tema, som er nemt for dig at arbejde videre i efterfølgende, da det er beregnet til at være nemt at gå til for folk uden kendskab til programmering og kode.